Vi er en familie på 3 + 2 mops, der i 2015 købte den gamle Fuglsø Kro og flyttede fra Århus til Mols Bjerge. Vi har brugt tiden siden da på at renovere hele bygningen og de værelser og rum som gæsterne i vores Bed & Breakfast kan benytte.
Vi åbnede op for gæster i sommeren 2016 og har haft fornøjelsen af mange overnatninger siden da. Efterhånden fandt vi ud af vi ud af at der var en stor efterspørgsel på at også ikke-overnattende gæster gerne ville nyde en kop kaffe og kage efter gå- eller køreture i Mols Bjerge. Derfor gik vi igang med at renovere den gamle krostue så denne kunne åbne som café. Vi driver Fuglsø Kro Bed & Breakfast samt Café Fuglsø som et familiedrevet sted hvor alle har en vigtig rolle. Johnny holder alle de ydre rammer pæne og får ind mellem tid til at lave smukke glasmosaikborde. Rebecca hjælper både som stuepige og i Caféen. Elisabeth er værtinde for gæsterne, serverer morgenmad og sørger for nybagt kringle og boller til cafeens gæster.
